
Et længerevarende partnerskab
– og gensidig hjælp
Vores første og hidtil største kunde har haft brug for lidt af hvert og har også været en af grundene til at vi fandt hinanden i første omgang. Men hvad har en plastvirksomhed egentlig af udfordringer som de kan bruge vores hjælp til?
Hjemmeside
Kirk Plast Complete havde brug for at få vedligeholdt deres hjemmeside. Dette var også en af grundene til at Asger kom ombord.
De ønskede at beholde den eksisterende hjemmeside. Opgaven var derfor primært opdatering af billeder og tekst. Derudover udførte vi forskellige, bagvedliggende, strømligningsopgaver.
Åbent Hus
Til indvielsen af deres nye lokaler i Thisted skulle der afholdes åbent hus.
Her sprang vi til med ekstra hænder. Udover det, udarbejdede vi visuelt materiale såsom invitation, roll-ups, flag og t-shirts med logo.
Der blev serveret hotdogs i den lejede pølsevogn, taget eventbilleder og generelt bare sørget for at dagen løb af stablen let og smertefrit. Vi tog også billeder i løbet af dagen, og du kan se et udpluk i bunden af siden.


Arbejdskraft
Vores kontor ligger på samme adresse som Kirk Plast Completes værksted, så vi har gennem hele vores levetid haft en stående aftale med at springe til når de har brug for ekstra hænder.
Den aftale er vi glade for, og håber at de er lige så tilfredse med vores indsats som vi er med at give den.
Vi har hjulpet med stort som småt, holde maskiner igang, sætte udsugning op, organisere lager osv.

