
Med en uddannelse som cykelsmed er hænderne, næsten bogstaveligt, skruet rigtigt på hos Christian. Der er nærmest ikke det han ikke kan. Udover cyklerne har han opsat udsugningssystem i produktionshaller, samt skiftet værktøjer i, og indstillet støbemaskiner.
I det private er det også maskinerne der optager Christian, selvfølgelig efter hans kone og tre børn. Biler, knallerter og meget andet bliver skilt ad, sat sammen og studeret i hans garage. Derfor er han også vores handy’este mand og hvis noget skal sættes op eller ordnes kan vi roligt lade ham tage tøjlerne.
Han er desuden en af de skæggeste mænd vi kender!
